Bryllupsdags-rundtur.

20.08.2013

 

8 års bryllupsdag...

I anledning af vores 8 års bryllupsdag havde vi besluttet at tage på en lille rundtur. Efter morgenmaden kørte vi af sted mod Höganäs, Sveriges keramik-by nr. 1

Efter et kort besøg i byen kørte vi til Mölle, en lille  charmerende ferie- og fiskerby ved foden af Kullen, 35 km nord for Helsingborg. Herfra gik turen til Kullen som er en halvø med imponerende klipper 187 meter over havet, som rejser sig fra havet og hvor man kan se over til Nordsjælland. Kullen er et af Sveriges mest storslående naturreservater. Her nød vi naturen og spiste vores medbragte sandwich, gik en tur på klipperne og fik masser af frisk luft og motion.

Herefter kørte vi til Torekov, Sveriges svar på Skagen, badebyen hvor alle de rige holder ferie, iført badekåbe cykler landets rigeste rundt i byen, man siger de kendte tager til Båstad og de rige tager til Torekov. Her drak vi en café latte og gik en tur i byen og ned til havnen.

Fra Torekov kørte vi til naturreservatet Hovs haller som ligger ca. 10 km. vest for Båstad, en naturperle på Bjärehalvön som skal opleves, en klippekyst med røde klipper, sten og grotter. Et fantastisk naturområde hvor vi klatrede rundt på klipper og sten og sad og nød havet og udsigten.

Herfra kørte vi til Båstad, tennisbyen hvor der hvert år spiller WTA-turnering, den 4. ældste Grand Prix turnering i verden Swedish Open.

Vi har tidligere besøgt byen sammen med Claus og Irma hvor vi boede på badehotellet med dejlig spa-afdeling.

Vi gik en tur i byen og endte ved havnen med en stor is som vi nød på en bænk i solen.

Fra Båstad gik turen til Kristianstad hvor vi spiste middag på restaurant Rose Garden en Mongolsk restaurant med lækre retter fra hele Østen. Efter middagen gik turen hjem og denne rundtur var hermed slut.

 

Herover billeder fra Mölle, et lille fiskerleje tæt på Kullen.

og under ses billeder fra Kullen.

Billederne fra klipperne på Kullen.

 

Billeder fra Torekov, Sveriges Skagen.

Billeder fra Hovs haller.

Og så fik jeg da også lige lavet min egen stenopsætning på klipperne ved Hovs Haller.

Dagen sluttede med en flot lidt tåget fuldmåne over Hanaskog.

De første 8 år er fløjet afsted, vi glæder til de næste mange år sammen.

  Luk siden